Christian Dalager

𝗩𝗼𝗹𝗱𝗴𝗿𝗮𝘃, 𝗱𝗶𝘁 𝗻𝗮𝘃𝗻 𝗲𝗿 𝗲𝗺𝗽𝗮𝘁𝗶!

Jeg er konsulent. (Det er lidt svært at sige højt, må jeg indrømme, men der er folk, der har det meget værre end mig, skal man huske.) ​ En af de ting...
Billede fra LinkedIn-opslag

Jeg er konsulent. (Det er lidt svært at sige højt, må jeg indrømme, men der er folk, der har det meget værre end mig, skal man huske.) ​ En af de ting man lærer når man har bygget software for organisationer i en årrække er, som når man lavet alt muligt andet i en årrække, at se mønstre. ​ Michael Lopp (ham fra Rands in Repose) skriver i en eller anden bog om teknologiledelse noget i retning af man at opøver en kompetence i "fast context aquisition" - evnen til at blive smidt ind i en situation, et møde, et projekt og lynhurtigt kunne forstå hvad det går ud på, hvad problematikken er og hvorfor man er der, hvor man er. ​ Det er nyttigt. Og du kender det helt sikkert fra din egen branche, uanset, hvad du laver. Det er også ekstremt svært at forklare, hvordan det virker, da det ikke rigtigt er en bevidst ting, selvom vi bilder os selv og hinanden ind at det er det. ​ Når nu AI æder alle videnarbejderes job til morgenmad, tager resten til frokost, vores fritidsinteresser til aftensmad og hvad der måtte være tilbage til natmad -- hvad skal vi så lave? ​ Og hvad skal vi dygtiggøre os i? ​ Jeg går i øjeblikket og tænker på empati. ​ At det, der bliver noget af det sværeste for AI modellerne at blive trænet på, er vores evolutionært finetunede context aquisition skill, som træder i kraft når vi står over for et andet menneske. At være god til at se, hvordan et andet menneske ser på verden lige nu. Forstå behov. Afkode intentioner der ligger i det ikke-sproglige, ikke-hørlige. Aflæse hvordan mennesket overfor dig virker off i forhold til sidste gang i talte om det her. Eller bare lige før. Forstå hvorfor. ​ Når man så forstår hvorfor, så kan man måske begynde at forstå, hvad de ord, der bliver sagt VIRKELIG betyder. ​ Og så kan man måske begynde at handle - og den del, at gå fra det reelle behov til en konkret løsning, det er måske bare et knips med fingrene i retning af din AI tool stack - din differentiator er så at du knipser det rigtige frem første gang og gør det hurtigere og oftere end dine konkurrenter. ​ At det er dig, der ser mennesket foran dig, og ikke din AI.

Oprindeligt delt på LinkedIn