Monitoring Dalager

Jeg var til One Two koncert på Vega i aftes.

Nu er det ikke et band jeg som sådan dyrkede da jeg var knægt — faktisk tror jeg at jeg i lange perioder kun ville have haft hårde ord til overs for den slags poplort.  Eller hvad man nu kunne have kaldt det.

Men sandheden er at hvis man blev teenager da den første plade kom i 86, så var alle deres hits en tvunget del af soundtracket til ens forvirrede ungdom. Og hvis man er ung og bor i provinsen, så er det altså pigerne der får lov til at bestemme musikken. Kan være det er det samme i storbyen, men det kan jeg ikke rigtigt udtale mig om.

Nå, men den her koncert, som jeg var til af udenomstændighedsmæssige grunde, tog lidt røven på mig. Jeg havde nok forventet at blive en lille smule skuffet, men det viste sig at være overraskende fedt og et nostalgisk trip af den gode slags. Meget folkeligt og meget langt fra min daglige musiksmag og de meget ens numre til trods.

Bandet var primært det originale line-up, velspillende og jeg kan godt forstå, hvorfor de var ret store i 80erne.

Salen kogte. Bedst illustreret ved disse 23 sekunder af “Den bedste tid,” hvor publikum skråler godt igennem. Egentlig havde jeg mere af nummeret, men mikrofonen i min telefon overstyrer når lyden er for høj, så det er ikke så rart at høre på. Dette klip siger også nok.

Note: Når folk skråler igennem til “Jeg var midt i en drøm,” kan det godt lyde lidt vredt og hen i retning af “JEG LÅ LIGE OG SOV!”. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad sangen i virkeligheden handler om.

Har lige færdiglæst Clay Shirkys nye bog, Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations (bogpriser-link).

Den er faktisk vældig fin, selvom den på mange måder er spredt ud på et ret stort stykke brød, hvilket lidt er dens svaghed.

Det er en rigtig god overblikshistorie over social software og formår at kæde en række fænomener og teoridannelser helt ok sammen, fornemmer jeg. Ikke at jeg forstår mig særligt meget på social systemteori bortset fra det Luhmann man læste på universitetet.

Hvis man har har en feed reader, der er stillet ind på rss feeds om nyere sociale teknologier på nettet (og hvilke nyere webteknologier og -værktøjer er ikke sociale, kan man så spørge), så er der temmelig mange passager, som man kan læse rigtigt hurtigt henover, medmindre man ligefrem har sovet i et par år.

Men der er også en lang række illustrative anekdoter, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg vil glæde mig til at underholde med under frokosten, indtil folk hælder mig ud af vinduet, eller jeg glemmer dem. Hvad der sker først er ikke til at sige, these days.

Og så er bogen et stensikkert must-read, hvis man går og har tænkt sig at hælde det hotteste, übersociale web 2.0 site på gaden i den nærmeste fremtid, eller bare gerne vil forstå, hvorfor det sociale site, man smed på gaden sidste, år ikke rigtigt rykker.

Trine-Maria har flere gange omtalt bogen og lovet en decideret anmeldelse, så hold øje med hende. Hun ved noget om den slags ting på fuld tid.

Bogen har selvfølgelig også sin egen blog.

Åh ja: et af bogens omdrejningspunkter er paradigmeskiftet fra filter-then-publish til publish-then-filter. Det her er måske lidt hurtigt skrevet og er måske i lidt højere grad publish-don’t-filter, så du må selv sortere lidt i det.

Kampen mod midtlivskrisefedtet er sat ind.

Jeg vil fremover sige nej til wienerbrød.

Egentlig burde jeg oprette en blog dedikeret til projektet.

I stedet for vil jeg adaptere Scott Hanselmans “Twittering my Diabetes“, hvor han for at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget diabetes fylder i diabetikeres hverdag, postede til twitter, hver gang han skulle forholde sig til sin diabetes.

Som konsulent er det ikke småting, man bliver budt.

Og det er på twitter.com/dalager jeg fornægter i 30 dage.

Tweets burde egentlig flyve videre til mit jaiku feed, men det virker ikke så stabilt, så hvis du ikke vil gå glip a noget, så sæt twitter til at sende dig sms updates af mit twitter feed. Så ved du PRÆCIS hvornår jeg fornægter. Timing is everything

Og det er fraaaaa NU! af.

Michael T. Nygard: Release It! - Design and Deploy Production-Ready Software

Hvis man laver kompleks software med en masse integrationspunkter og kender til udfordringerne med at få dragen til at flyve, så vil man stensikkert kunne få en masse ud af at læse denne bog.

Det gjorde jeg i hvert fald.

Der er en masse gode implementation-patterns og gode pragmatiske best-practices.

Læs evt reviews på amazon, inden du køber.

[via Sinatra.dk, for en rum tid siden, men hans site er nede ligenu… han har måske ikke læst bogen grundigt nok]

Jeg var i dag til workshop i It- og Telestyrelsen (ITST) i Bredgade, hvor emnet var REST i det offentlige.

Udgangspunktet var REST og den prototypeservice som ITST har stillet til rådighed på oiorest.dk.

Som jeg sidst skrev har jeg været med til at skrive et lille ruby library, som kan bruges til at tilgå de offentlige data, som udstilles på oiorest.dk, og det har vist sig at man på under 15 timer kan komme utroligt langt.

Vi var et par og tyve stykker og folk var blandede leverandører og offentlige arkitekturansvarlige, de fleste med et ønske om at finde ud af, hvad det der REST det egentlig er for noget. Så hvis man vidste noget om REST, mashups og web 2.0 så var der lidt tomgang i starten.

Der blev desværre brugt lidt for meget energi på at retfærdiggøre REST i forhold til WS-*, WSDL og SOAP, der blev forsvaret med næb og klør fra den etablerede enterprise verden.

En af de mere interessante diskussioner (open space, der fungerede fino) var udfordringen med at få data til folket. Under sloganet “Free Willy,” som René Løhde, evangelist fra Microsoft, skreg ud i lokalet.

Problemet er, at mange af de data som er offentlige og handler om os alle sammen faktisk ikke bare lige kan åbnes op til den brede offentlighed kvit og frit, da disse data er pålagt afgifter.

Offentlige data, som ikke er personfølsomme, findes i forskellige kategorier eller prisklasser. Noget data, som f.eks. CVR (Det centrale virksomhedsregister), sælger data til offentligheden gennem tre store distributører, og er selvfinanceret. Det vil sige at man ikke umiddelbart kan frigive offentlig virksomhedsdata uden at påvirke et eksisterende økosystem.

Der findes dog nogle lavthængende frugter, som godt kan frigives.

De data som repræsenteres i oiorest.dk skal gøres til en permanent løsning og fungere som et eksempel til efterfølgelse for andre offentlige instititutioner, og dette er allerede planen fra ITST’s side.
Men hvis det virkelig skal batte, så skal ITST eksponere disse data permanent med opdateret data så folk ude i landet kan få øjenene op for fordelene ved at bruge det. Smid lidt ekstra geodata oveni så valgkredse, skoledistrikter, kommuner og regioner også får polygoner til at definere deres geografiske afgrænsnin , så ville staten kunne glæde sig over de innovationsmuligheder der ville følge i kølvandet.
Det ville være en god start. Og der arbejdes på en lobbypressurgræsrodsbevægelse.

I mellemtiden prøver vi at få nogle flere med til at committe til vores lille OIORest ruby/rails plugin ActiveOIO - oiorest på google code. Hvis du vil være med, så smid mig en mail. Jeg skal nok hælde noget dokumentation i en readme-fil snart, men indtil videre står der noget på wikien.

Undskyld, det blev fandme et langt indlæg…

It- og Telestyrelsen har smidt et midlertidigt eksperiment i luften: Danmark web service - et REST eksperiment

Det er superfedt.

Det gør det muligt med meget lidt kode at trække offentligt tilgængelige oplysninger ud af etaten — om kommuner, sogne, postdistrikter, valgdistrikter, skoledistrikter, adresser og regioner. Se deres eksempler her.

Kollega Jesper fra justaddwater.dk og jeg flikkede i aftes et one-file-lib sammen, som gør det muligt at bruge oiorest.dk som en ActiveResource fra Rails/Ruby. ActiveOIO klassen er lagt ud på google code, find den her. For railsfolk kan vejledning indtil videre findes i denne tråd fra CopenhagenRBs udmærkede google gruppe/mailinglist.

Endnu er det ikke helt klart, hvor OIOREST er på vej hen og vores lille proof-of-concept kan ikke trække så meget af vores energi da servicen ikke er noget man som sådan kan stole på bliver i denne verden, for som ITST siger på sitet:

Formålet med web servicen er dels at ekseperimentere med design af REST baserede web services; dels at vise et eksempel på et design af en REST baseret web service. Formålet er ikke at etablere en driftklar web service. Danmark web servicen lukkes når den har opfyldt sit formål.

Så selvom kodefristelsen lurer er det begrænset hvor meget tid man har lyst til at kaste efter noget der risikerer at blive lukket uden varsel.

Hvis man er til den slags, så er der også en workshop d. 22 april, hvor man sikkert kan få lidt mere fremtid. Hvis man ikke havde en i forvejen.

Update 5/4: så har jeg lavet oiorest/ActiveOIO projektet på google code om til et  rails plugin og kodet lidt mere på det, så det kan bruges ud af boksen. Se instruktioner på wikien. Og giv endelig lyd hvis du har lyst til at bidrage selv!

For et par uger siden hørte jeg Twit, episode 133, hvor Jonathan Coulton var gæst. Sådan opdagede jeg en superfed singer/songwriter med en smånørdet vinkel, som det er lykkedes at skabe en fanbase og en karriere udenom pladeselskaber ved at lave sine helt egne ting til et ret snævert nichepublikum. Mange af sangene kunne være soundtracks til Coupland-romaner.

Twit-episoden giver Coulton mulighed for at fortælle sin solstrålehistorie og de andre paneldeltager giver god kvalificeret perspektivering om niche. Så det er en dobbeltanbefaling. Der er i øvrigt nogle gratis Coulton ting på hans site. Start med skymall og creepy doll.

Samme fænomen beskrevet i rigtig god blogpost om, hvordan kunstnere som Coulton kan nøjes med at have 1000 ægte dedikerede fans er Kevin Kellys 1000 True Fans.

Det danske perspektiv kan man få i Kommunikationscast #46, hvor Mikkel og Emme får snakket med IFPI og Johan Olsen fra Magtens Korridorer om fremtiden for musikken i den digitale tidsalder (som det ville sige det i Harddisken).

Så nu skal jeg gøre det nemt for dig:

1. Hør twit
2. Download noget Coulton og hør det
3. Læs 1000 true fans
4. Hør Kommunikationscast #46

Hvis du ikke gør det, finder jeg ud af, hvor du bor og sørger for, at du bliver kvalt i 5 forskellige varianter af gratisaviser. Så er du advaret.

I øvrigt: vil du være min ægte fan? Så mangler jeg kun 999…

Så har jeg fået billetter til Lou Reed i Operaen d. 7. juli!

De er lidt dyre, men jeg glæder mig som et lille barn.

Eller et lidt rigeligt stort barn, måske.

Hvis du vil med skal du nok skynde dig ind på Billetnet…

Microsoft-konferencen MIX08 rullede af stablen i sidste uge og alle præsentationer er nu online. Hvilket faktisk gør den interessant for os der ikke var der på en måde, der rækker ud over misundelig murren.

MIX har primært fokus på webteknologi, og det er her Microsoft præsenterer fancysmancy lir til vores allesammen www.

De større nyheder eller product announcements findes i konferencens keynote, og indeholder

• Internet explorer 8 (langt bedre css-rendering, fixet javascript performance, kan emulere IE7, indeholder ret cool firebug klon) - download beta. Update: sammendrag af nyheder i IE8 hos John Resig
• Silverlight 2 (nu med ironruby, ironpython, jscript og nogle kontroller, desuden versioner til windows mobile og Nokia s60 og s40 series )
• ASP.NET MVC (tænk Ruby on Rails ala .Net eller Monorail inhoused) - downloads her
• En masse snak om forbedrede muligheder for at lave reklamer i silverlight, hvilket af en eller anden grund irriterer mig. Måske fordi Silverlight som teknologi er blændende til at lave rasende irriterende multimediereklamer med

Ellers er der som sagt mange timers tech entertainment (for folk som f.eks. mig og muligvis også dig, hvis du har læst så langt som hertil…) på sessions.visitmix.com.
Blandt andet en god ASP.NET MVC præsentation fra min .Net helt Scott Hanselman, og en om dynamiske sprog i Silverlight af John Lam.

Jeg er i gang med nogle eksperimenter med MVC frameworket, som er den bedste webnyhed fra Microsoft i mange år - jeg har aldrig lært at elske ASP.NET webforms med deres viewstates, postbacks, hemmelige event hooks og control life cycles. Men det er vist til en anden blogpost.

Den første af nogle dage i London er ved at være slut. Et par betragtninger:

• Selvom det kun er et par grader varmt er den udprægede jakkesætskultur så insisterende at den ofte nægter at lade en overfrakke komme ind i billedet. Endsige en hue eller et halstørklæde. Om det er tradition eller forfængelighed, det er ikke helt klart, men det virker dumt — medmindre de altså har fået forædlet og rendyrket nogle af de hardcore vikingegener de fik proppet ned i halsen i vildt gamle dage
• Londonesiske fodgængere har travlt og kender ikke til nåde eller eftergivenhed. Det har de tilsyneladende dårlige erfaringer med. Som gæstende fodgænger kan man godt nogle gange have det som en turist i en lejet bil i Calcutta.
• Billedet ovenfor illustrerer et besøg i en helsebiks efter noget te. Og det tyder på at enhver tærte i UK er spækket med svinekød. Eller at svinekød bare har det med at snige sig ind alle mulige steder så det er nødvendigt at forsikre forbrugerne om at i dette tilfælde er der altså ikke svin i. Omtrent som den danske boilerplate “der kan forekomme spor af nødder..”, som man efterhånden kan finde på al emballage — en påmindelse om at det kan være rasende svært at styre, hvad der havner i fødevarer, og det er jo betryggende i sig selv.
• Det holder max at have et hotelværelse med køkken og køleskab

Mange hilsener, din onkel rejsende Mac